Gasfyr er stadig et godt og ansvarligt valg

For mange danske husstande er et nyt gasfyr fortsat den mest realistiske, driftssikre og økonomisk fordelagtige varmeløsning – også set i et længere tidsperspektiv.

Vil du tale med en fagperson om dit gasfyr?
Så kontakt os på telefon eller mail.

ung familie med gasfyr

"Et nyt gasfyr er for mange husstande fortsat den bedste og billigste varmeløsning mange år ud i fremtiden."

Hvornår er et nyt gasfyr den bedste løsning?

Når fjernvarmen ikke kommer - eller er for dyr!

Selvom fjernvarme ofte fremhæves som en central del af den danske varmeomstilling, er det langt fra en løsning, der er tilgængelig for alle husstande.

Fjernvarme kommer ikke alle steder

Udbredelsen af fjernvarme er i høj grad koncentreret i byområder og større bysamfund, mens mange boliger i landområder, mindre byer og parcelhuskvarterer fortsat står uden realistisk mulighed for tilslutning.

"Når fjernvarme rulles ud, er der områder, hvor tilslutningsafgiften er meget høj. Prisen på selve fjernvarmen kan i områder også være høj pga. høje omkostninger hos fjernvarmeværket."

Fjernvarmeplaner stoppes nogle steder

For mange husstande er fjernvarme derfor enten ikke planlagt, udskudt mange år frem eller vurderet som økonomisk uholdbar. I flere kommuner er fjernvarmeprojekter blevet skrinlagt eller sat på pause som følge af stigende anlægsomkostninger, usikkerhed om varmegrundlag og ændrede energipriser. Det skaber en situation, hvor boligejere står i et vakuum uden klare alternativer, men stadig med behov for en stabil og driftssikker varmeløsning her og nu.

Nogle områder har høj fjernvarmepris

Fjernvarme ikke nødvendigvis den billigste løsning for alle. Tilslutningsbidrag, løbende faste afgifter og manglende individuel kontrol over varmeprisen kan gøre fjernvarme økonomisk mindre attraktiv for visse husstande – særligt i områder med lavt varmeforbrug eller store afstande mellem boliger.

Et nyt gasfyr kan være den bedste løsning

Manglen på landsdækkende fjernvarmedækning betyder, at der fortsat er behov for individuelle varmeløsninger i store dele af landet. I denne sammenhæng spiller gasfyr fortsat en vigtig rolle som en moden, gennemprøvet og tilgængelig teknologi.

Når fjernvarme ikke er en mulighed – hverken nu eller inden for overskuelig fremtid – fremstår et nyt, energieffektivt gasfyr som et rationelt valg, der sikrer varme, komfort og økonomisk stabilitet for den enkelte husstand.

Hvornår er et nyt gasfyr den bedste løsning?

Når installation af varmepumpe koster for meget

Opvarmning med varmepumpe bliver ofte fremstillet som et oplagt valg i forbindelse med energiomstilling, men for en stor del af boligmassen er løsningen forbundet med betydelige investeringer og tekniske krav.

En varmepumpe koster mere

Selve anskaffelsen af en varmepumpe ligger typisk væsentligt over prisen på et nyt gasfyr, og i mange boliger stopper udgifterne ikke ved anlægget alene. Installation kræver ofte ændringer i boligens varmesystem, eksempelvis større radiatorer, lavere fremløbstemperaturer, bedre isolering eller overgang til gulvvarme.

"Anskaffelsen af en varmepumpe ligger typisk væsentligt over prisen på et nyt gasfyr."

Svært at forudsige tilbagebetalingstider

For mange huse – særligt ældre ejendomme – betyder disse nødvendige tilpasninger, at den samlede udgift vokser markant og i nogle tilfælde overstiger, hvad der er økonomisk realistisk for boligejeren. Den samlede investering resulterer i lange tilbagebetalingstider, som er vanskelige at forudsige. Samtidig kan varmepumpens reelle effektivitet i praksis afvige fra beregnede værdier, hvis boligen ikke opfylder de optimale driftsforhold.

Elpriser svinger meget

Driftsøkonomien er desuden tæt knyttet til elpriser og afgifter, som i de seneste år har været præget af betydelige udsving. Det skaber usikkerhed om de fremtidige varmeudgifter, især i perioder med højt forbrug og belastning af elnettet.

Varmepumper stiller større krav

Endelig stiller varmepumper større krav til korrekt dimensionering, løbende justering og brugerforståelse for at fungere tilfredsstillende. Nogle boligejere oplever, at varmepumper kræver en større grad af teknisk indsigt for at levere samme komfort. Set i det lys vælger mange fortsat et moderne gasfyr som en mere enkel og økonomisk tilgængelig løsning, når boligens forudsætninger ikke matcher varmepumpens krav.

rådgivning om nyt gasfyr

Nye Vaillant gasfyr er energieffektive

Alle modeller fra ecoTEC plus-serien arbejder med kondenseringsteknologi for høj effektivitet og lavt forbrug, samt automatisk forbrændingsoptimering og er A-mærkede eller bedre alt efter installation.

Så let får du nyt gasfyr

gasfyr tilbud ikon

1. Få uforpligtendes tilbud

Udfyld kontaktformularen, så vender vi tilbage med nogle spørgsmål til din installation til brug for udfærdigelse af tilbud på nyt gasfyr.

gasfyr vejledning

2. Vi aftaler evt. montering

Vi ringer til dig og hører om din bolig og dine behov. Vi vejleder og sender dig tilbud. Efter godkendelse af tilbud aftaler vi en tid for montering.

gasfyr vejledning

3. Vi udfører autoriseret montage af nyt gasfyr

På den aftalte dag kommer vores montør fra morgenstunden og installerer dit nye gasfyr.